Fire ting vi lærte: Manchester United - Wolfsburg
1. Schneiderlin og Schweinsteiger danner en spinkel midtbane, når de spiller sammen
Wolfsburg var en konstant trussel på kontraangreb grundet Manchester Uniteds desorienterede defensiv. Morgan Schneiderlin og Bastian Schweinsteiger blev begge ofte fanget i positioner længere fremme på banen, og det var Wolfsburgs Max Kruse ikke sen til at udnytte. Det er svært at forstå, hvorfor Louis van Gaal ikke instuerede en af de to til at holde sig tæt på Kruse og spille fysisk på ham, for United var heldige med at komme fra kampen med tre point.
2. Manchester United mangler bredde på back-positionerne
Wolfsburgs første mål var en katastrofe i sig selv, men der var mange andre situationer i kampen, hvor Caligiuri og Draxler kunne have straffet United. Antonio Valencia beviste, at han er ikke er back, da han alt for ofte blev fanget langt fremme på banen, mens Matteo Darmian forståeligt så uvant ud på venstre back. Ashley Young var efter pausen bedre på højreback, men det er skræmmende, at Uniteds defensiv, med blot én defensiv spiller ude i Luke Shaw, ser frygteligt sårbar ud.
3. Uniteds direkte stil med højt tempo var tiltrængt
Til trods for, at defensiven var skidt spillende var der flere positive ting at tage med fra kampen. Fra kampens start viste de større villighed til at spille lange bolde igennem Wolfsburgs defensiv mod Memphis Depay og Anthony Martial, hvor Schweinsteiger viste vejen med Scholes-manér. I store dele af denne sæson og sidste sæson blev van Gaal kritiseret for hans offensive fastlåsthed og bold-fastholdende stil, men gårsdagens store ændringer føltes brugbare. Hvis han kan kombinere de hurtigere temposkifte med den defensive sikkerhed, der karakteriserer hans mere rigide stil, så er der pludselig stor chance for, at titlen kan ende på Old Trafford.
4. Juan Mata bliver ved med at levere
Den spanske playmaker var fantastisk i gårsdagens kamp, hvor han fuldstændigt styrede løjerne. Først da han selv fremtvung et straffespark, selv eksekverede det, og senere, da han smart spillede bolden over Wolfsburgs bageste fire og ind i Chris Smallings fremstormende bane til 2-0. Spanieren startede igen i højre side af banen, og fortsatte hans imponerende form med en af de mest imponerende individuelle præstationer United har haft i denne sæson. Den form Mata er i lige nu er den bedste siden sit skifte fra Chelsea i januar 2014.