Spurs på stadion-jagt: Kan leje sig ind hos MK Dons
White Hart Lane er en af de gamle og legendariske hjemmebaner i Premier League, og det er stedet, hvor Spurs-tilhængere i flere generationer har gået til fodbold. Nu skal Eriksen og co dog have bygget en ny hjemmebane, hvor der er plads til flere tilskuere, og hvor faciliteterne er bedre og mere moderne.
Der er er dog et enkelt problem, som der endnu ikke er afklaring på. I sæsonen 2017/2018 skal man ud og finde en midlertidig hjemmebane, og den er endnu ikke fundet. Wembley har i flere gange været på tale, og det skulle angiveligt været Spurs' førsteprioritet. Det vil dog være en dyr affære.
En billigere og mindre kompliceret løsning vil være at leje sig ind hos MK Dons, der er at finde i League One. De har et stadion med plads til 31.000 tilskuere, og det ligger placeret cirka en halv times kørsel væk fra White Hart Lane.
Daily Mail skriver faktisk, at der er forhandlinger mellem parterne, og at en aftale kan komme på plads, således at Tottenhams hjemmekampe i 2017/2018 skal foregå på Stadium:mk.