Konoplyanka: Derfor afviste jeg PL-klubber
Yevhen Konoplyanka var i vinterens transfervindue tilbage i 2014 millimeter fra et skifte til Liverpool, men Dnipro-præsidenten ville angiveligt ikke underskrive papirerne, og derfor blev et skifte ikke en realitet.
Denne sommer blev han igen rygtet til Premier League, hvor han igen blev kædet sammen med Liverpool samt Tottenham. Det endte dog i stedet med et skifte til spanske Sevilla.
Han fortæller nu, at han afviste flere tilbud fra England, fordi han ikke passer til den engelske liga.
– Hvis jeg var 250 centimenter høj og ikke vidste, hvordan man skulle kontrollere en bold, så havde jeg nok skiftet til England, men her i Spanien er det mere teknisk. Det er det bedste, siger Konoplyanka til The Guardian og tilføjer:
– Jeg fik nogle tilbud fra Premier League, men jeg fortryder ikke at have afvist dem. Sevilla var det rette for mig, slutter han.
Udover et tilbud fra Sevilla modtog han også et kontrakttilbud fra Atletico Madrid.