Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney: Denne landstræner skuffede mig

29.09.2015 Kl. 07:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fabio Capello tog over for Steve McClaren som engelsk landstræner, efter at den nuværende Newcastle-manager missede kvalifkationen til EM 2008. Wayne Rooney var meget spændt på at arbejde sammen med den italienske træner, men Capellos ophold var ingen succes, og Rooney havde forventet mere, fortæller han i et interview med Gary Lineker i den nye dokumentar "Wayne Rooney – The Man Behind The Goals".

– Den, jeg var mest spændt på, var Fabio Capello med de resultater, som han havde. Men det var en skuffelse. Jeg havde forventet mere, lyder det fra Rooney, som også fortæller hvilke landstrænere, han har nydt mest.

– Den tid, jeg nød mest for England, var under Sven-Göran Eriksson og Roy Hodgson. Tiden imellem dem nød jeg ikke så meget, som jeg burde, siger Rooney.

Rooney udtaler også, at han ikke burde have spillet til VM i 2006.

– Hvis jeg skulle gå tilbage i tiden, burde jeg nok have siddet ude af VM 2006. Det var for stor en opgave, efter jeg havde været skadet i seks uger. Jeg ville aldrig kunne ramme kampformen.

Wayne Rooney blev med 50 scoringer Englands mest scorende spiller nogensinde, da han scorede på et straffespark imod Schweiz den 8. september.

Annonce