NCF: Liverpool bør spille med to angribere
Liverpool FC skal forsøge at rejse sig, efter at man har tabt to gange i træk i Premier League. The Reds har i skrivende stund syv point på kontoen, men kan lave det om til 10 af slagsen, når de møder Norwich på Anfield søndag.
Efter dårligt udbytte i de sidste to ligakampe og et 1-1 resultat med mange af reserverne i Europa League torsdag, så er der meget snak om, hvordan manager Brendan Rodgers vil stille op til kampen mod The Canaries.
ifølge Niels Christian Frederiksen, så har Liverpool gode chancer i søndagens kamp, hvor man, ifølge ham, skal spille med Ings og Benteke i et partnerskab.
– Jeg tror på et godt resultat for Liverpool dag. Efterhånden er det vel gået op for Brendan Rodgers, hvordan man får mest ud af Benteke, skriver Niels Christian Frederiksen til PLBOLD.dk og uddyber:
– Jeg synes, at spillet skal bygges op omkring to angribere og med Coutinho i en hængende position. Og så skal Brendan Rodgers ikke spille med tre 6'ere.
Yderligere præsenterede vi eksperten for Liverpool-fansenes foretrukne formation til dagens kamp. Liverpool Echo har givet fansene muligheden for at stille deres eget hold og der er en holdopstilling, der har fået klart flest stemmer på avisens hjemmeside.
''Jeg er enig'', skriver Frederiksen til dén opstilling, der altså er en asymetrisk 4-4-2 formation med Coutinho i en fri rolle.
Opstillingen, som du kan se herunder, ser Alberto Moreno generobre pladsen som venstre back. Formationen er lavet asymetrisk, så spanieren har plads til at komme i sine energiske overlap.
Desuden er det værd at bemærke, at man ser Mamadou Sakho akkompagnere Martin Skrtel i det centrale forsvar foran Simon Mignolet.
Længere fremme fravælger fansene Roberto Firmino. I stedet ser man Adam Lallana og Coutinho (Coutinho menes placeret i en fri rolle på midten, ikke som DM, som man måske kan tro udfra grafikken) som de ideelle folk bagved en angrebsduo bestående af Danny Ings og Christian Benteke.

Foto: Liverpool Echo