Ranieri lovpriser målfarlig stortalent: Han var fantastisk
20-årige Joe Dodoo scorede 1-0-målet mod West Ham i sin hjemmedebut tirsdag aften, da Leicester City slog London-klubben ud af Capital One Cup.
Det var ghaneserens fire mål i blot to kampe for the Foxes, da han i sin debutkamp mod League One-klubben Bury scorede hattrick. Men hjemme på King Power Stadium fandt stortalentet også vejen til netmaskerne.
– Han var fantastisk. Joe er rigtig god, fordi han hele tiden kan lugte mål. Når han skyder på mål er det altid farligt, og han havde faktisk flere chancer for at score, forklarede Ranieri ifølge Daily Mail efter kampen.
– Jeg er meget glad for ham, fordi han er meget opmærksom, og jeg taler ofte med ham om den bedste position for ham, og hvordan han skal angriber og forsvare.
Joe Dodoo har fået én kamp under bæltet for Englands U18-landshold tilbage i 2013, og der går formentlig lang tid, før vi får ham regelmæssigt at se på bænken eller i startopstillingen for Leicester City.