Hollandsk legende: Van Gaal lytter ikke til Giggs
Manchester United-legenden Ryan Giggs blev udpeget som Louis Van Gaals assistent sidste sommer, mens også hollanske Frank Hoek og Albert Stuivenberg blev en del af United-staben. Selvom Giggs har en stor stjerne på Old Trafford, så er det forlydender i Holland om, at Giggs ikke har den store rolle i Van Gaals setup.
Den tidligere Ajax og PSV-stjerne Wim Kieft siger, at Giggs ikke bliver taget med på råd af Van Gaal og peger på en situation fra Champions League-nederlaget hos PSV tirsdag aften som værende meget sigende.
– Ingen i Holland kunne tro deres egne øjne, da de så United spille mod PSV Eindhoven i Champions League, siger den 52-årige tidligere landsholdsspiller til The Mirror og uddbyer:
– Da Luke Shaw blev skadet, havde de otte minutter til at gøre Marcos Rojo klar til at komme ind. Hvordan brugte de så den tid?
– Først, kom Frank Hoek med en stak papirer. Han skulle have sine briller på, for at kunne læse instrukserne for Marcos Rojo. Efterfølgende, gik Van Gaals anden assistent, Albert Stuivenberg, over for at give Rojo yderligere instruktioner. Til sidst, tænkte Van Gaal, ''jeg må hellere instruere ham med mine egne ord'', så gjorde han det. Han var den tredje, der fortalte Rojo, hvad han skulle gøre.
– Ryan Giggs havde ingen rolle her og han er ellers den mand i Van Gaals stab, der har spillet klart flest kampe på topplan.
– Det er én situation. Generelt, så ser det meget ud til, at Van Gaal stoler for meget på sin hollandske stab. Det var et kæmpe problem i FC Barcelona, det så vi alle, siger Kieft.
Medierne har tidligere blæst problemet imellem Giggs og Van Gaal op. Den seneste tid har samarbejdet dog set ud til at fungere helt fint, men det forlyder altså fra Van Gaals hjemland, at Giggs er rent fyld og at det er de håndplukkede, hollandske assistenter, der får lov at udføre arbejdet.