Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vertonghen: Kanes mål skal nok komme

22.09.2015 Kl. 06:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Harry Kane var flyvende i sidste sæson, hvor han scorede det ene mål efter det andet og blev nummer 2 på Premier Leagues topscorerliste med 21 sæsonkasser.

Men Harry Kane har indtil videre i denne sæson ikke formået at leve op til samme standard, da han seks kampe inde i sæsonen endnu ikke har scoret sit første ligamål.

Det skal dog nok snart ændre sig, er Kanes holdkammerat, Jan Vertonghen, overbevist om og udtaler, at det kun er et spørgsmål om tid.

– Han har bare været en smule uheldig. Han scorede for England, og til træning har han gjort det godt, så målene skal nok komme, udtaler Jan Vertonghen ifølge London Evening Standard.

– Han er ikke en spiller, der bare kommer til at have én god sæson, og så ser man ham aldrig igen. Han har kvaliteterne til at præstere, og så skal målene nok komme i sidste ende, fortsætter Vertonghen.

Annonce