Benitez efter Gerrard-beskyldninger: Han sælger bogen godt
Steven Gerrard er på vej med sin egen biografi, og citater fra denne har fyldt mediebilledet i det engelske de sidste par dage, hvor der er kommet flere saftige historier ud.
Blandt andet afslører den tidligere Liverpool-kaptajn, at han følte sig overbevist om, at den spanske manager, Rafael Benitez, ikke kunne kune lide ham personligt, men de beskyldninger afviser spanieren nu officielt.
– Jeg har godt læst citaterne, og jeg mener, at han tager fejl, men på grund af den respekt, som jeg har for Stevie [Gerrard], og min værdsættelse af ham, og Liverpoo-fansene, så tror jeg det er bedst, hvis vi bare lader det ligge, forklarede han ifølge Sky Sports.
– Han har udgivet en bog, og jeg er nu manager for Real Madrid, og den slags sælger sikkert meget godt, bemærkede den rutinerede spanske manager alligevel afslutningsvist.
Steven Gerrard var, uenigheder med Rafa Benitez eller ej, en vital del af Liverpool-mandskabet under spanierens seks-årige periode, som manager i klubben.