- Coleman kan blive en af de bedste
Roberto Martinez siger, at Seamus Coleman har potentialet til at blive en af klubbens bedste backs nogensinde.
Den irske landsholdsspiller har imponeret i begge ender af banen for Everton i denne sæson. Coleman har været en vigtig del af det forsvar, der kun har lukket 18 mål ind i den første halvdel af sæsonen, hvilket er det færreste sammen med førerholdet, Arsenal.
Men endnu mere imponerende er det, at den 25-årige back har bidraget med hele fem scoringer, den seneste et fremragende mål i sejren mod Southampton i går.
Da Martinez blev spurgt, om Coleman var i sit livs form, svarede Martinez til evertontv:
– Det er han. I moderne fodbold er back-positionen måske den mest krævende, fordi man skal være i stand til at forsvare og give god balance på holdet. Oven i det skal man også kunne bidrage i det offensive aspekt af spillet, lød svaret fra Martinez.
– Seamus nyder sin fodbold mere end nogensinde før. Han er vokset, og han har fået en meget vigtig rolle på holdet. At at se ham score de mål er et tegn på hans indsats.
– Jeg tror stadig, han kan blive bedre og blive en af de bedste backs, vi nogensinde har haft i ligaen, slutter Martinez rosen til Seamus Coleman.