Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Blev far og nettede mod Liverpool: Martin lykkelig efter fedt døgn

20.09.2015 Kl. 20:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ikke mange har haft så god en dag som Norwich-anfører, Russell Martin, der foruden at blive helten for kanariefuglene på Anfield også nåede at se sin søn blive født. Alt dette indenfor 24 timer.

Den rutinerede forsvarsspiller måtte nemlig forlade klubhotellet lørdag aften kl 23 med nyheden om, at konen var tæt på at føde hans søn, og efter at have set ham komme til verden tidligere på morgenen, var spilleren så med flyet, der tog bestyrelsesformanden og ejeren til Anfield, så han kunne nå at være med fra start i opgøret.

Indsatsen kronede Martin med en udlignende scoring, som sikrede The Canaries et enkelt point i den svære udekamp, og efter opgøret reflekterede skotten over et følelsesladet døgn.

– Jeg nåede knap nok at komme hertil før kampstart, men vi kom afsted herfra med et fantastisk point, og jeg fik tilmed scoret – det er en fantastisk dag, som har været meget følelsesladet for mig, forklarede han til Sky Sports.

– Jeg synes vi fik, hvad vi fortjente i dag. Det var en utrolig præstation af drengene, der udelukkende handlede om at give alt for holdet, og jeg er ovenud lykkelig. 

Norwich kan sagtens være tilfreds med deres start efter returen til Premier League, der har budt på otte point på kontoen, og en midlertidig 11. plads i tabellen. 

 

Annonce