Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne kritiserer Mourinho: Snakker ikke med reserverne

19.09.2015 Kl. 06:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I starten af 2012 blev Kevin De Bruyne erhvervet af Chelsea, der betalte £7 millioner for ham i Genk.

Den belgiske midtbanespiller fik dog aldrig chancen i resten 2011/12-sæson, og sæsonen efter blev han udlejet til Werder Bremen. Efter en sæson med fast spilletid i den tyske klub var han en del af Jose Mourinhos planer og blev dermed indlemmet i førsteholdstruppen, men heller ikke denne sæson fik han chancen. 

Derfor valgte han at tage til Wolfsburg i starten af 2014 og blev i sommer solgt til Manchester City. Han langer nu ud efter Jose Mourinho og kritiserer ham for ikke at snakke og tage hensyn for reservespillerne.

– Jeg fik ingen forklaring af ham. Jeg snakkede kun med ham to gange. Den ene gang var før en kamp mod Basel i Champions League. Han sagde, at jeg gjorde det godt og ville få min chance. Det var nok i november, siger han i et interview med Daily Telegraph.

– I slutningen af december sagde jeg så, at jeg ville væk, fordi jeg trænede bedre, men fik ikke spilletid. Personligt var det bedst for mig at skifte, slutter belgieren.

Kevin De Bruyne er udset til at få sin første Premier League-kamp fra start for Manchester City, når de senere i dag møder West Ham – Læs vores optakt til kampen her.

Annonce