Bilic hylder Dimitri Payet
I går aftes blev Premier League-sæsonens femte spillerunde spillet færdig, hvilket bød på kampen mellem West Ham og Newcastle på Upton Park – en kamp der endte 2-0 til hjemmeholdet.
Det kan West Ham-fansene takke klubbens sommerindkøb, Dimitri Payet, der stod for begge mål for, og nu bliver helten hyldet af manager Slaven Bilic, der mener, at Payet er en spiller, der gør spillerne omkring ham bedre.
– Det er et lille bevis på, at vi virkelig gjorde det godt i transfervinduet. Payet er en spiller, som jeg ønskede fra start, udtaler Slaven Bilic ifølge London24.
– Jeg har kendt ham i lang tid, og han er en af de spillere, der ikke kun er en fantastisk spiller, der scorer mål og skaber mål, men han gør også spillerne omkring ham bedre, fortsætter Bilic.