Optakt: Swansea - Everton
Kampinfo
Spillested: Liberty Stadium
Kampstart: Lørdag klokken 16.00
TV:
Der er lagt i kakkelovnen til en yderst interessant kamp på Liberty Stadium denne weekend, hvor Swansea tager imod Everton.
Swansea har imponeret i denne sæson, hvor man bl.a. har stjålet point på Stamford Bridge og vundet over Manchester United. I sidste runde led man dog sæsonens første nederlag, da man tabte 0-1 ude mod Watford. Efter fem spillerunder besidder The Swans en ottendeplads med otte point.
Gæsterne fra Everton ligger lige over Swansea på en syvendeplads med en bedre målscore. De kommer helt sikkert med masser af selvtillid i bagagen efter sidste spillerunde. Her besejrede man nemlig Chelsea med hele 3-1, hvor den indskiftede Steven Naismith scorede alle tre mål. Han er efter al sandsynlighed med i Roberto Martinez' startellever.
Begge mandskaber anses for at være outsidere til pladserne uden for top fire, og derfor er der tre vigtige point at spille om. En sejr kan formentlig bringe et af de to hold et pladser længere op i tabellen og vil blive en seriøs kandidat til Europa League-pladserne.
Skader og karantæner
Swansea: Ingen
Everton: Oviedo (knæskade), Gibson (ankelskade), Pienaar (forstrækning), Cleverley (ankelskade), Baines (ankelskade), Hibbert (knæskade), Besic (forstrækning – tvivlsom)
Forventede startopstillinger
Swansea: Fabianski, Naughton, Fernandez, Williams, Taylor, Cork, Shelvey, Montero, Sigurdsson, Ayew, Gomis
Everton: Howard, Coleman, Stones, Jagielka, Galloway, Barkley, McCarthy, Barry, Naismith, Koné, Lukaku
Vores dom
Denne kamp kan være meget svær at spå om, men vi skal jo forsøge at komme med et resultat. Vi tror på et intenst opgør med et mål i begge ender, så den ender 1-1 – et resultat som Garry Monk og Roberto Martinez formentlig vil være tilfredse med.