Medie: Klopp bliver ikke næste Liverpool-manager
Brendan Rodgers' job er i overhængende fare efter, at Liverpool har fortsat den svage form fra sidste sæson, hvor de befinder sig på en 13. plads efter seks kampe.
Efter at have indledt sæsonen med to 1-0 sejre over Stoke og Bournemouth er Merseyside-klubben nu uden sejre i seks kampe efter flere pinlige nederlag mod Manchester United og West Ham. I går skulle Liverpool bruge straffespark for at sende Carlisle fra League 2 ud af Capitol One Cup.
Merseyside-korrespondent Graham Beecroft mener, at onsdagens kamp var prikken over i'et for FSG.
– John W. Henry må have kigget på den optræden og tænkt 'det her er ikke godt nok, og det må ændres' og det er det, som jeg hører er ved at ske, sagde Beecroft til radioprogrammet Alan Brazil Sports Breakfast.
– Faktisk var bestyrelsen splittede over, hvad de skulle stille op med Brendan Rodgers, men ejerne i Boston har taget beslutningen om at fyre manageren før onsdagens kamp.
– Onsdagens kamp vil kun forstærke følelsen af, at det er et nødvendigt træk.
Tidligere Dortmund-manager Jürgen Klopp og tidligere Real Madrid-manager Carlo Ancelotti har været meldt som de varmeste kandidater, hvilket Liverpool afviste offentligt.
Beecroft fortæller, at Liverpool kun vil beholde Rodgers, hvis deres topkandidat afviser jobbet.
– Liverpool afviste hurtigt, at der var kontakt med Ancelotti, men der har været rygter om Klopp længe, hvilket klubben ikke har forholdt sig til. Det har været mistænksomt i fansenes øje.
– Det er kun en situation, hvor Ancelotti siger nej, der kan redde Rodgers for en stund.
– Men jeg kan fortælle, at Jürgen Klopp ikke bliver den næste manager for Liverpool.