Depay: Jeg jubler, hvis jeg scorer mod PSV
Den 21-årige kantspiller vender tilbage til den klub, som han forlod i en transfer til Manchester United denne sommer, men insisterer på, at han stadigvæk holder af sin gamle klub, men at han nu er fuldt ud klar på at hjælpe United til at få succes i Europa.
– Jeg er blevet spurgt en del om det spørgsmål, men det er stadigvæk en kamp, og fodbold handler om at udtrykke sig, så jeg vil fejre det, hvis jeg scorer. Selvfølgelig har jeg stadigvæk en masse respekt for PSV; men jeg spiller for Manchester United nu, så hvis jeg scorer, så fejrer jeg det, fortalte han på pressemødet forud for tirsdagens opgør.
Depay indrømmer dog, at det bliver en unik oplevelse at træde ind på Philips Stadion som en United-spiller blot tre måneder efter hans niårige tid hos PSV.
– Selvfølgelig bliver det specielt, jeg har spillet her næsten 10 år før jeg kom til Manchester United. Det bliver godt at se mine gamle holdkammerater, det bliver interessant, sluttede Depay.