Son: En utrolig følelse at score
Tottenham hentede Heung-Min Son i Leverkusen i sommerens transfervindue, og den sydkoreanske landsholdsstjerne fik i dag scoret sit første Premier League-mål, og han blev dermed matchvinder hjemme mod Crystal Palace.
– Jeg er rigtig glad for, at vi vandt, og at jeg scorede. Det er en rigtig god sejr for os, og det krævede hårdt arbejde, lød det fra en glad Son efter kampen.
Danske Christian Eriksen havde næstsidste fod på scoringen, da han spillede bolden ud til Son i venstre side af banen, hvorefter sydkoreaneren resolut bankede bolden i kassen.
– Chris spillede en god aflevering, og så var jeg i en mand mod mand situation med midtstopperen. Jeg afsluttede med min venstre fod, og måske var det en smule heldigt.
– Det var en utrolig følelse at score. Det var fantastisk for mig. Jeg er rigtig, rigtig glad.