Medie: Mourinho har tre Ligue 1-profiler på ønskelisten
Jose Mourinho udtalte i starten af sommerens transfervindue, at det ville blive en stille sommer på transferfronten for deres vedkommende.
The Blues endte dog med at bringe hele ni nye ansigter til Stamford Bridge, men ifølge Telefoot har Jose Mourinho også i sinde at investere i nye spillere, når vinterens transfervindue åbner til januar.
Det franske medie hævder, at Chelsea-manageren har tre store Ligue 1-profiler på sine ønskeliste; Blaise Matuidi fra PSG, Alexandre Lacazette fra Lyon og Nicolas Nkoulou fra Marseille.
Blaise Matuidi og Alexandre Lacazette blev også rygtet til Chelsea i sommer, men det bliver ikke billigt at erhverve de to franskmænd, da begge fortsat har flere år tilbage af deres kontrakter.
Anderledes ser det ud for Nicolas Nkoulou, som har under et år tilbage af sin kontrakt, hvilket betyder, at Chelsea kan tilbyde ham en forhåndskontrakt den 1. januar og kan hente ham på en fri transfer, når sæsonen er færdigspillet.