Wenger nedtoner titelchancer
Arsene Wenger vil endnu ikke snakke om mesterskab i Arsenal, da turnering langt fra er slut endnu.
Arsenal har æren af at fejre nytår på førstepladsen i Premier League, men trods en placering som rækkens førerhold, så vil manager Arsene Wenger endnu ikke tale om det engelske mesterskab:
LÆS OGSÅ: Mourinho roser 600 kamps jubilar
– Vi har troen på os selv og det vi går og laver til hverdag. Vi skal kunne se tilbage på turneringen og være tilfreds med det stykke arbejde vi har gjort, udtaler Wenger og fortsætter:
– Jeg håber selvfølgelig det vil være nok til at vinde titlen, men der er stadig lang vej så det er alt for tidligt at spå om.
Arsenal har haft et rigtig travlt program i december måned, men Wenger mener at hans spillere har klaret opgaven på bedste vis:
– Vi har været igennem en hård periode, hvor vi har mødt hold som Everton, Manchester City, Chelsea samt Newcastle. Selvfølgelig har vi mistet nogle point, men jeg synes alligevel at spillerne har klaret det hårde program rigtig godt, slutter den franske manager.