De Gea på vej tilbage til startopstillingen - skal have samtale med Van Gaal
Mens transfervinduet fortsat var åbent var spanske David De Gea ikke at finde i Manchester Uniteds trup, idet han ønskede at forlade klubben og var meget tæt på et skifte til Real Madrid, der dog endte i vasken.
Derfor er spanieren fortsat at finde hos De Røde Djævle, og siden transfervinduet lukkede i, har der været mange spekulationer om, hvad der nu skal ske med De Gea.
Meget tyder angiveligt på en forsoning mellem ham og manageren, og ifølge Daily Mirror er Van Gaal klar til at gøre De Gea til sit førstevalg igen.
Ifølge mediet vil de to senere i dag holde en samtale med hinanden ved klubbens træningsanlæg for at få renset luften imellem dem.
Skulle alt gå vel kan David De Gea være at finde i Manchester Uniteds mål, når man på lørdag møder Liverpool hjemme på Old Trafford.