Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekymret Bayern-boss forudser PL-dominans

12.09.2015 Kl. 11:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De engelske storklubber har gennem en årrække spenderet massevis af millioner på nye spillere, og med den nye TV-aftale, der træder ind fra næste sæson, vil denne udvikling fortsætte ufortrødent.

Det forudser Bayern-direktør og legende, Karl-Heinz Rummenigge, der indrømmer, at det bliver svært for den tyske storklub fortsat at holde fast i sine bedste spillere.

– Deres [PL-klubber] indkomst fra TV-aftalen er meget, meget højere end i Spanien, Italien og Tyskland, så vi må finde andre metoder, hvilket ikke bliver let, erklærede han ifølge Daily Mail.

– Spenderingen vil formentligt blive endnu vildere næste sommer, hvor klubberne får endnu mere at handle med, og aftalen vokser. Så transfermarkedet bliver uden tvivl domineret af engelske klubber, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Premier League-klubberne hev denne sommer profiler som Roberto Firmino, Bastian Schweinsteiger, Son Heung-Min og ikke mindst City-rekordkøbet Kevin De Bruyne ud af Bundesligaen, men Bayern formåede at holde fast på profilen Thomas Müller, som der ellers var alvorligt bud efter.

– Vi snakkede en sum, der var ufatteligt høj. Hvis jeg var bankdirektør, så havde jeg nok være nødsaget, til at sige ja, afsluttede Rummenigge om buddet på Thomas Müller, der sommeren over var på ønskelisten hos Manchester United, som i stedet på sidstedagen sikrede sig Anthony Martial.

Annonce