Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyer: Lægen sagde jeg havde scoret

13.09.2015 Kl. 17:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter at have været nede med 0-2 vendte Leicester City tilbage fra de døde og slog Aston Villa med 3-2 i en dramatisk kamp. Matchvinderen blev Nathan Dyer, som denne sommer skiftede til Leicester på en lejeaftale fra Swansea. 

Dyer fik i kampens sidste ordinære minut en bold i dybden fra Mahrez. Selvom den lille englænder kolliderede med Villa-keeperen Brad Guzan, så fik han den lige netop skrabet ind over stregen og skaffede sejren til Leicester.

Dyer har netop talt med Sky Sports' reporter og afslørede, at det var lægen, der behandlede ham efter sammenstødet, som fortalte ham om scoringen.

– Holdet havde rigtig god fart fremad banen. I anden halvleg skulle vi bare sørge for, at vi fik lidt mere ud af vores chancer, siger Dyer og uddyber:

– Angående mit mål, så var det lægen der behandlede mig, som fortalte, at jeg havde scoret. Jeg vidste det ikke før. Det var en god følelse. Jeg var groggy, men det var let at komme op igen. Det er en nydelse at spille for et hold som dette, siger kantspilleren. 

Leicester City er efter fem runder nummer to i Premier League med 11 point.

Annonce