Afsløring: Derfor endte Ronaldo ikke i Arsenal
2003/04-sæsonen anses for at være det bedste år i Arsenals historie, hvor man gik ubesjeret igennem Premier League og vandt det engelske mesterskab.
Men en ny bog 'The Inside Story of Arsenal Under Wenger' afslører nu, at klubben på det tidspunkt var i stor krise.
På et tidspunkt satte banken en stopper for Arsenals lån på det nye stadion, og det medførte store problemer rent økonomisk. På et tidspunkt var klubben millimeter fra ikke at kunne give spillerne deres løn.
London-klubben fik dog lavet en ny aftale i sidste sekund og kunne færdiggøre flytningen fra Highbury til Emirates Stadium, der kostede £390 millioner.
Den økonomiske krise medførte også, at Arsenal ikke hentede Cristiano Ronaldo. Arsenal ville betale Sporting Lissabon i rater, men det faldt ikke i smag hos den portugisiske storklub. De valgte derfor at acceptere Manchester Uniteds bud, og derfor endte Cristiano Ronaldo på Old Trafford.
Cristiano Ronaldo besøgte Arsenals træningsanlæg, men endte i stedet med at skifte til Manchester United.