Howe: Vi har meget at tænke over
Det var bundbrag, da Bournemouth lørdag gæstede Carrow Road og Norwich. Begge klubber optrådte i sidste sæson i Championship, men det var ikke til at se, for hjemmeholdet tog en ganske overbevisende skalp.
Cameron Jerome, Wes Hoolahan og Matt Jarvis havde bragt Kanariefuglene foran 3-0, inden Steve Cook til sidst fik lov til at pynte på resultatet – et forløb, som Eddie Howe på ingen måde var tilfreds med.
– Den største skuffelse var de mål, vi gav væk. På vores niveau skal man være skuffet, når man forsvarer, som vi gjorde ved de tre mål, udtaler Howe altså til BBC og uddyber:
– Jeg vil mene, at vi stadig var inde i kampen ved pausen, men i anden halvleg mistede vi bolden alt for let. Det er normalvis vores styrke, så der er meget at tænke over.
Howe var samtidig bange for, at mangel på selvtillid var med til at koste.
– Måske manglede vi selvtillid efter deres føringsmål, for vi endte i hvert fald med at stresse og træffe nogle dårlige beslutninger. Det kostede os.
Bournemouth har fire point efter fem kampe. Norwich har derimod syv point efter ligeså mange kampe.