Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Advocaat: Spillerne kunne ikke følge det høje tempo

13.09.2015 Kl. 15:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sunderland har ikke fået en god start på Premier League, hvor de efter fem runder stadig har deres første sejr til gode. De manglende sejre har desuden placeret The Black Cats på Premier Leagues sidsteplads.

Søndag havde de chancen for oprejsning, og i store dele af kampen pressede Sunderland Spurs-mandskabet i en hektisk kamp, der var præget af højt tempo og intens fight.

Sunderlands hollandske manager, Dick Advocaat, mener, at kampens høje tempo gjorde hans spillere trætte til sidst.

– Vi havde de største chancer i starten af kampen. Vi vidste, at vi mødte et hold hold, og kampens tempo var utroligt. Nogle af spillerne kunne ikke håndtere det til sidste, udtalte den erfarne manager til BBC Sport.

– Vi skulle score et mål, men det formåede vi ikke. I kampens slutning havde Tottenham heldet med sig. Nogle af mine spillere mangler stadig kamptræning.

– Alle gjorde det godt, men de offensive kræfter kunne ikke score på de chancer, vi havde.

Næste kamp for Sunderland er i mod oprykkerne fra Bournemouth, hvor de får endnu en chance til at bevise, at de hører til i Englands fineste fodboldrække.  

Annonce