Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal slog Newcastle i intens kamp

29.12.2013 Kl. 15:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal vandt 1-0 ude mod Newcastle i en tempofyldt og intens fight. Olivier Giroud blev kampens eneste målscorer. 

Arsenal satte sig på kampen fra første fløjt. I de første ti minutter styrede Arsenal kampen fuldstændig. The Gunners spillede bolden klogt og hurtigt rundt, hvilket fik Newcastle-spillerne til stille sig langt tilbage på egen banehalvdel. Men efter de første ti minutter var et fyldt St. James Park vidner til en lige første halvleg, hvor de helt store målchancer udeblev.

Dybt inde i overtiden kom halvlegens klart største chance, da Mathieu Debuchy headede bolden på undersiden af overliggeren, men bolden forblev på den rette side af målstregen.

Første halvleg for Arsenal bar præg af, at Arsenal manglede Mesut Özil til at lave den sidste afgørende aflevering. Flere gange var det Santi Cazorla, der havde muligheden for at sende Theo Walcott afsted i omstillingsfasen. Sidste sæsons store oplevelse i Arsenal spillede dog en kamp langt under vanlig standard.

Anden halvleg startede også helt lige, men efter godt en times spil fik Arsenal frispark midt på Newcastles banehalvdel. Theo Walcott slår bolden perfekt ind midt i feltet. hvor Olivier Giroud kun fik snittet bolden med de yderste hårlokker, men boldens bane snød lige akkurat Tim Krul, der efterfølgende måtte hente bolden ud af nettet.

Efter målet blev forsøgte Newcastle sig med flere offensive indskiftninger i forsøget på at udligne føringen. Både Shola Ameobi og Hatem Ben Arfa blev sendt på banen af Alan Pardew.

Mod slutningen fik Newcastle etableret et solidt pres mod et hårdt presset Arsenal-mandskab, der kæmpede med næb og klør for at holde fast på de tre point, de havde i sigte.

Det tætteste hjemmeholdet kom på, var da Wojciech Szczesny sparkede bolden lige op i Loic Remys ansigt. Bolden gik dog heldigvis for Arsenal lige forbi målet.

Med sejren overtager Arsenal igen førstepladsen.

Annonce