Ny Milan-angriber: Jeg afviste tilbud fra England
Siden skiftet fra Club Brügge til Sevilla i 2013 har Carlos Bacca været en sand profil for det spanske mandskab, som de sidste to sæsoner har vundet Europa League med hjælp fra den colombianske skarpretter.
Den sydspanske klub måtte dog sande, at det kunne været svært at holde på Bacca meget længere, da tilbuddene tilsyneladende væltede ind i sommers, og Bacca indrømmer også, at han kunne have spillet i Premier League, hvis han ville.
– Jeg er 29 år, og jeg vil ikke stoppe nu. Milan er den rigtige klub for mig, udtalte angriberen til La Repubblica og afslører.
– Jeg valgte ikke klubben på grund af penge. Jeg ville have tjent mere, hvis jeg skiftede til Kina, Saudi-Arabien eller England, men jeg blev fascineret af at få Milan tilbage Champions League.
– Det var ikke let at forlade Sevilla, da jeg var glad der med min kone og børn, men jeg er ikke bange for nye udfordringer og at tage ansvar.
Bacca blev meget af sommeren rygtet til især Liverpool, men Manchester United og Arsenal blev også nævnt i sammenhæng med den 29-årige målscorer.