West Ham-legende tilfreds med klubbens vindue
West Ham var aktive på transfermarkedet denne sommer, og i særdeleshed på vinduets sidste dag, hvor man præsenterede fire nye ansigter.
Nikica Jelavic, Alex Song, Victor Moses og Mitchail Antonio blev alle hentet til klubben på Deadline Day, og når man samtidig ligger indkøb som Dmirti Payet og Cheikhou Kouyate oveni, mener Hurst, at man kan være ganske tilfreds.
– Det har været godt, og det viser, at vi agter at være i Premier League i næste sæson, hvilket er vigtigt, inden vi skal have hjemmebane på Det Olympiske Stadion, udtaler Hurst til London Evening Standard og fortsætter:
– Jeg er faktisk blevet positivt overrasket. Det var klogt at leje Alex Song igen. Payet ser også allerede godt ud, og Kouyate gjorde det fantastisk sidste år. Mange af de indkøbte spillere præsterer på et højt niveau. Det ser meget positivt ud.
Hurst er dog ikke sikker på det noget mere ubeskrevede blad, Michail Antonio, som han ikke kender noget til. West Ham- og England-legenden siger således om indkøbet:
– Jeg har intet kendskab til Nottingham Forest-knægten. Jeg havde ikke hørt hans navn før mandag, så jeg aner ikke, hvem han er. Matt Jarvis tog dog til Norwich, så de må have en stor tiltro til, at han bliver god.
West Ham har indledt sæsonen med sejre over Arsenal og Liverpool og nederlag til Leicester og Bournemouth.