Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schneiderlin glæder sig til Liverpool-brag

12.09.2015 Kl. 13:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Morgan Schneiderlin har i sin indledende Manchester United-karriere lignet et solidt indkøb for De Røde Djævle, og den franske midtbanemotor kan i eftermiddag for første gang opleve stemningen, når Manchester United tager imod ærkerivalerne Liverpool på Old Trafford.

Og den franske landsholdsspiller lægger ikke skjul på, at han ser frem til at prøve kræfter med det store rivalopgør.

– Det er en drøm for mig, at spille for så stor en klub. Jeg vil vinde så mange titler, som jeg kan, det er derfor jeg kom til klubben, forklarede han i et interview forud for dagens brag.

– Personligt vil jeg gerne spille godt for Manchester United, og give alt jeg har til klubben, for de gav mig chancen, og bragte mig til klubben, fortsatte han, inden han afslutningsvist kommenterede på dagens storkamp mod Liverpool.

– Jeg glæder mig virkelig meget. Jeg kender rivaliseringen mellem Manchester United og Liverpool, og jeg kan ikke vente med at komme igang, og mærke atmosfæren på stadion.

Mens Morgan Schneiderlin efter landskampspausen er fit for fight, meldes der stadig stor tvivl om anfører Wayne Rooney, der ser ud til at misse opgøret mod ærkerivalerne.

Annonce