Pulis bekræfter: Berahino spiller for os igen
Tottenham har det meste af sommeren vist stor interesse i at købe West Bromwich-angriberen Saido Berahino. Selvom der længe var stille fra Berahino-lejren, så endte det med, at englænderen indgav en transferanmodning til West Bromwich Albion.
Da klubben valgte at afviste anmodningen om et salg blev han så sur, at han sagde, han aldrig ville spille for klubben igen. Efter en del mediesnak om begravede stridsøkser og en ny kontrakt, så bekræfter Tony Pulis nu, at Breahino kommer til at spille for West Bromwich igen.
– Saidos problem har været, hvordan han har håndteret sagen. Jeg talte med Saido og fortalte ham, at han ikke skulle involere sig i noget andet end fodbold igen. Desværre, så lyttede han ikke. Ved at indgive en transferanmodning, gjorde han kun hele situationen værre, siger Pulis til Daily Mail i dag og uddyber:
– Hans problem er med Jeremy (chairman Jeremy Peace). Så vidt jeg ved, så spiller han for West Bromwich igen.
– Han skal vise West Bromwich respekt. Sommetider også selvom det er lidt modvilligt. Det er en klub, der over de seneste 10 år har gjort uvurderlige ting for hans karriere, siger den walisiske manager.
Saido Berahino scorede i sidste sæson 14 Premier League-mål for West Bromwich og var dermed klubbens klare topscorer.
