Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wayne Rooney hylder Alex Ferguson: Største manager nogensinde

08.09.2015 Kl. 07:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er offentligt kendt, at Wayne Rooney ikke altid har været enig med Alex Ferguson, hvilket i managerens sidste tid i Manchester United førte til en transferanmodning fra Wayne Rooney.

Det menes, at en del af deres uenigheder skyldtes, at Rooney blev spillet ude af position for at tilgodese Robin van Persie, men trods det, så er stridsøksen begravet, og angriberen kalder nu Sir Alex Ferguson for den største manager nogensinde.

– Jeg ved ikke, om nogen ved, hvordan tingene endte mellem os. Vi var uenige med hinanden om vores holdninger. Det er normalt. Spørg selv Roy Hodgson, som har haft uenigheder med andre spillere, udtaler Wayne Rooney ifølge Telegraph.

– Det er en del af fodbolden. Jeg er ikke den eneste, der havde uenigheder med Sir Alex Ferguson, men jeg kan stadig sidde her og sige, at han var den største manager nogensinde, fortsætter Rooney.

– Jeg ser stadig Sir Alex en del til kampe, og han rejser til de europæiske kampe med os. Det er ikke sådan, at vi ikke kan lide hinanden. Vi havde bare uenigheder. Det er normalt.

Annonce