Ekspert hylder Hammers-midtbane
Den ambitiøse London-klub West Ham har nok engang markeret sig med store armbevægelser på transfermarkedet, og sikret sig markante forstærkninger i Angelo Ogbonna, Dimitri Payet og ikke mindst tilbagevendte Alex Song, der på sidstedagen af transfervinduet skiftede på en ny lejeaftale.
Den tidligere Arsenal-spiller og nuværende talkSPORT-ekspert, Adrian Clarke, har store roser til overs for West Ham, og specielt midtbanen er han imponeret af.
– Jeg kan virkelig godt lide deres midtbane, forklarer han.
– De har Noble, som er playmakeren, unge Reece Oxford, der kan komme ind og gøre et stykke arbejde, de har Alex Song, der kan være den dybe playmaker, og så Cheihkou Kouyate med sin energiske spillestil. Det er en imponerende midtbanesammensætning, afslørede han.
West Ham har haft en bemærkelsesværdig sæsonstart. Begge hjemmekampe mod ellers upåagtede Leicester og Bournemouth er blevet tabt, mens det er lykkedes at hente imponerende udesejre mod Arsenal og Liverpool, og det uden at lukke et eneste mål ind.