Keylor Navas ringede for at høre, om United-skifte stadig var en mulighed
Den utilpassede costarikanske målmand stod til at blive en del af en handel, der sendte De Gea til Bernabeu. Skiftet faldt dog i vasken, da papirarbejdet ikke blev udført i tide.
Mens transferen kollapsede på grund af den spanske transferdeadline mandag aften, kunne Premier League-klubber stadig købe spillere indtil tirsdag aften klokken 19.
Det fik 28-årige Navas til at gribe telefonen og ringe til Carrington for at se, om United-ledelsen ville være interesseret i at hente ham alligevel, skrver Manchester Evening News.
Han var blevet vurderet til 11 millioner pund i forbindelse med den foreslåede De Gea-handel og håbede, at United ville købe ham fri selvom, at byttehandlen faldt til jorden.
Men, med den spanske landsholdsspiller tilbage i deres rækker, var United ikke længere interesseret i Navas' tjenester.