Avis: Manchester United klar til at bruge €100m på ny angriber
Den hollandske avis De Telegraaf har efter Louis van Gaals ansættelse i Manchester United fået et godt ry i United-kredse, eftersom de ser ud til at have flere gode kilder internt i Manchester United.
Avisen var først med historien om, at van Gaal ville tage over i United sidste sommer, mens klubben ligeledes har ramt rigtigt omkring sammensætningen af staben i United. Også på transferfronten har avisen før ramt plet. Telegraaf fik sidste sommer meget credit for historien om Daley Blinds United-skifte, mens avisen tidligere på sommeren skrev, at klubben ville have tre nye spillere med på preseason-turen i USA, hvorefter Darmian, Schweinsteiger og Schneiderlin blev købt ind.
Nu skriver samme avis, at Manchester United har €100m, svarende til godt 730 millioner kroner, til rådighed, og at disse formentlig skal bruges på en ny angriber.
Avisen skriver, at klubben er på udkig efter en angrebsstjerne efter van Persie og Falcaos exit.
Hvem bør United hente?