Anelka anklaget for racistisk jubelscene
Nicolas Anelka er kommet i en massiv fransk modvind på Twitter, og bliver anklaget for at have lavet en jubelscene med racistiske undertoner, da han scorede mod West Ham tidligere på dagen.
Nicolas Anelka har gennem hele sin karriere været en kontroversiel personlighed, og nu er franskmanden kommet i modvind nok engang.
Således anklager franske fodboldfans nu den tidligere landsholdsspiller, for at have jublet på racistisk vis, da han tidligere på dagen scorede for West Brom. Han skulle angiveligt have lavet en fransk hilsen, der er kendt som “La Quenelle”, og af mange er set som en anti-semetisk hyldest.
Dette har fået mange fodboldfans i Frankrig til at rase i kor over angriberen, efter han fremviste den kontroversielle hilsen, hvor man strækker højre arm ned langs kroppen, mens man fører venstre hånd op til brystet, under dagens kamp. Tilhængere af denne hilsen fortæller dog, at det er for at demonstrere modstand mod systemet, mens kritikere kalder det for en moderne nazistisk hilsen.
Om der bliver en sag ud af den kontroversielle jubelscene er endnu uvist, men plbold.dk vil naturligvis følge op på sagen.