West Ham-profil anholdt efter mistanke om dødstrusler
25-årige Diafra Sakho fra West Ham United blev anholdt søndag aften efter mistanke om dødstrusler og intimidering af vidner. Tidligere på måneden blev Hammers-angriberen afhørt i en sag omkring påstået overfald.
– Søndag, den 23. august, anholdte politimænd fra Havering en mand i forbindelse med trusler om at slå ihjel og intimidering af vidner, forklarede en talsmand fra Metropolitan Police.
En talsmand for Diafra Sakho har dog haft modstridende kommentarer i henhold til påstandene om, at angriberen er blevet anholdt.
– Diafra Sakho er ikke blevet sigtet for nogen lovovertrædelse. Han benægter energisk påstandene, der er blevet fremsat mod ham, og har givet politiet en fuldstændig forklaring af begivenhederne. Han vil ikke tilføje nogen yderligere kommentarer, fortæller en talsmand for Sakho til The Sun.