Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hernandez usikker på fremtid

29.08.2015 Kl. 15:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 27-årige angriber, hvis kontrakt udløber næste sommer, er tilbage på Old Trafford, efter han tilbragte sidste sæson på lån i Real Madrid.

Her har han ikke fået mange chancer under van Gaal, og da han så gjorde i kvalkampen mod Club Brügge, brændte mexicaneren et straffespark og missede en åben chance.

Derfor kommer 'Den Lille Ært' nok heller ikke så at få voldsomt mange flere chancer, hvis han bliver i United, og andre klubber er derfor blevet sat i forbindelse med skarpretteren.

– Jeg er stadigvæk United-spiller, men jeg ved ikke, hvad der skal ske med mig, fortæller han til The Sun og tilføjer:

– Jeg ved endnu ikke, om de vil sælge mig eller ej, men jeg kan sige dig: Manchester United og Sir Alex Ferguson vil altid være i mit hjerte. Jeg er evigt taknemmelig.

– Manchester United åbnede dørene til Europa for mig, og jeg er altid blevet behandlet godt – især af Ferguson. Han stolte virkelig på mig.

Hernandez er tidligere blevet sat i forbindelse med Tottenham, mens også udenlandske klubber har vist interesse.

Annonce