Avis: Mourinho håber på to nye signings - kan slå PL-rekord
Tidligere på sommeren udtalte Jose Mourinho, at det efter al sandsynlighed blev et stille transfervindue for The Blues, men sådan står det ikke til at blive.
Indtil videre har man hentet Nathan (Atletico Paranaense), Radamel Falcao (Monaco, leje), Asmir Begovic (Stoke), Danilo Pantic (Partizan Beograd), Baba Rahman (Augsburg), Kenedy (Fluminense) og senest Pedro (Barcelona).
Jose Mourinho håber dog på at bringe flere nye ansigter til Stamford Bridge denne sommer og har tidligere bekræftet, at man har afgivet et bud på John Stones, som blev afvist af Everton.
Everton er ikke interesseret i at sælge, men John Stones skulle angiveligt have indgivet en transferanmodning, og Chelsea er derfor selvsikre på, at en handel kan blive en realitet. The Blues håber på at kunne hente Everton-kometen for £34 millioner. Det skriver Daily Mirror.
Derudover vil man også forsøge med et nyt bud på Paul Pogba, der lyder på £70 millioner. Det svarer til 715 millioner kroner.
Skulle det lykkes for Jose Mourinho at hente både John Stones og Paul Pogba, vil den samlede sum på transfers denne sommer lyde på £159 millioner, hvilket vil være rekord i ét enkelt transfervindue i Premier Leagues historie.