Regnskab: Manchester Citys forbrug sprænger skalaen
Kevin De Bruyne ligner en mand, der skifter til Manchester City fra Wolfsburg i løbet af de næste dage – en transfer, der vil give City et vildt forspring i sommerens store forbrugerræs.
Manchester City har i alt skrevet under med 18 spillere siden Manuel Pellegrini blev manager for klubben tilbage i 2013. Samlet har de 18 spillere kostet over 2,7 milliarder kroner og det finansielle slaraffenland fortsætter denne sommer på Etihad Stadium.
Manuel Pellegrini har allerede slået transferrekorden i klubben med signingen af Raheem Sterling fra Liverpool. Lynhurtige Sterling kostede The Citizens omkring 500 millioner kroner – Langt mere end Sergio Aguero, vis skifte fra Atletico Madrid i 2011 var den hidtidige rekord.
Efter alt at dømme, så får Sterling dog ikke lov at beholde det rekordslående prisskilt ret længe. Manchester City skriver sandsynligvis under med Kevin De Bruyne til en pris, der ligger på omkring 600 millioner kroner (bonusser medregnet).
Hvis handlen med belgieren går igennem, så har man brugt hele 1,52 milliarder kroner denne sommer!
Hvis man har brug for at sammenligne det med de øvrige Premier League-hold, så er Liverpool FC det hold, som har brugt næstflest penge i indeværende transfervindue. Brendan Rodgers og co. har brugt 792 millioner kroner; Under det halve af Manchester City, hvis De Bruyne-transferen går igennem i de kommende dage.
Opsummering: Manchester City-transfers i sommeren 2015 –
Ind: Enes Ünal (Bursaspor), David Faupala (Lens), Raheem Sterling (Liverpool), Fabian Delph (Aston Villa), Patrick Roberts (Fulham), Nicolas Otamendi (Valencia), Kevin De Bruyne? (Wolfsburg).
De dyre drenge retfærdiggøres af de gode resultater, og dem har City fået fra starten af denne sæson..