Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

LvG forberedt på stærk Swansea-offensiv

29.08.2015 Kl. 14:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har endnu ikke lukket et mål ind i denne sæsons udgave af Premier League, men van Gaal er ikke ligefrem sikker på, at denne statistik kommer til at fortsætte mod Swansea.

– Swansea er et rigtig godt hold. De vil også gerne have bolden. De vil spille sig op, og de har en god offensiv med fart og kreativitet, udtaler hollænderen til MUTV og fortsætter:

– De har med kampene mod Chelsea og Newcastle bevist, at de er et rigtig godt hold, og spiller for spiller har de også stort kvalitet. Der er blevet snakket om Montero, men de har også Ayew, Gomis og Sigurdsson, der er kreative spillere. Det er et svært hold at slå – især på udebane.

I sidste sæson tabte United begge indbyrdes kampe mod waliserne, og det ønsker van Gaal ikke sker igen.

– Jeg vil ikke tabe igen. Det var det eneste hold, vi ikke kunne slå eller få point mod i sidste sæson. De er gode mod os, og inden jeg kom til klubben, havde United det også svært mod dem. Jeg håber, vi kan vise, at vi er bedre end i sidste sæson.

United og Swansea tørner sammen i den sene af de to søndagskampe.

Annonce