Journalist: Manchester United har takket nej til Zlatan
Louis van Gaal må være godt tilfreds med at råde over Wayne Rooney, Javier Hernandez og James Wilson i angrebet, for han har angiveligt afvist en af verdens bedste angribere.
Ian Ladyman, der er journalist hos Daily Mail og som har gode kilder i Manchester United, hævder, at De Røde Djævle er blevet tilbudt Zlatan Ibrahimovic.
Louis van Gaal og United har dog takket nej til den svenske superstjerne, som dermed ser ud til at fortsætte tilværelsen i franske Paris Saint-Germain.
Det ligner mere og mere, at den hollandske manager er tilfreds med de tre nuværende angribere i Manchester United – ellers siger man nok ikke nej til en af verdens bedste angribere.
De Røde Djævle har blot lavet to mål i sæsonens første tre ligakampe, og Wayne Rooney, som er startet på toppen i alle kampe har ikke set særlig god ud.