Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United klar til CL efter Rooney-hattrick

26.08.2015 Kl. 20:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United havde en 3-1 føring med til returkampen mod Club Brügge, og de engelske gæster var påpasselig i kampens begyndelse, hvor hjemmeholdet forsøgte at lægge tryk på med hjælp fra den heksekedlen på Jan Breydel Stadion.

Men De Røde Djævle spillede sig gradvist ind i opgøret, og knap halvvejs i første halvleg kom føringsmålet, da Memphis Depay tog nogle elegante træk og spillede Wayne Rooney blank i feltet. Herfra kunne landsholdsanføreren ikke svigte, og gjorde det til 1-0 med sin første scoring siden begyndelsen af april.

Brügge pressede på kort før pausen, og missede blandt andet en friløber, men efter pausen afgjorde gæsterne reelt opgøret. Endnu et flot opspil signeret af Memphis og Ander Herrera endte ved Rooney i det lille felt, og kaptajnen fordoblede problemfrit føringen. 2-0 scoringen knækkede Brügge fuldstændigt, og få minutter efter fuldbyrdede kritikramte Rooney sit hattrick, da han eksekverede det fornemme oplæg fra Juan Mata.

Ander Herrera gjorde det siden hen til 4-0 på oplæg fra indskiftede Schweinsteiger, og Javier Hernandez tillod sig sågar at misse et straffespark i kampens slutfase.

Opgøret endte 4-0 til United, som dermed vinder 7-1 samlet, og er med i bowlen, når der i morgen trækkes lod til gruppespillet. 

Annonce