Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham på angriberjagt - Har to på ønskelisten

26.08.2015 Kl. 05:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mauro Zarate, Andy Carroll, Enner Valencia og Diafra Sakho er alle ude af spillet for West Ham, der dermed har store problemer i offensiven.

Man håber derfor på at sikre sig Emmanuel Adebayor eller Simone Zaza allerede i denne uge, så man kan have en habil frontløber, når man møder Liverpool på Anfield på lørdag.

West Ham-manager Slaven Bilic kan for nu være tvunget til at bruge den blot 20-årige Elliot Lee, der kun har spillet seks førsteholdskampe for West Ham og blot 15 minutters Premier League-fodbold – noget, som man gerne vil undgå.

Emmanuel Adebayor har over flere omgange vist, at han kan score mål i Premier League. Den 31-årige angriber er ikke inde i varmen hos Tottenham, hvor han kun fik 13 ligakampe i sidste sæson. Derfor skulle han selv være ganske interesseret i en lejeaftale med West Ham og det kan sagtens være noget, der bliver en realitet. 

Det samme kan siges om Zaza. Den 24-årige italiener skiftede til Juventus fra Sassuolo denne sommer, men regnes ikke for helt klar til at være førstevalg i klubben endnu. West Ham skulle derfor ville lave en lejeaftale med spilleren og kan endda, ifølge The Mirror, lave en købsoption, således at han kan købes permanent for omkring 120 millioner kroner, når lejeaftalen udløber.

West Ham tabte senest med 4-3 til Bournemouth og har langt fra fået en drømmestart på sæsonen med kun tre point for tre kampe.

Annonce