Valencia undskylder for udtalelser
West Hams ecuadorianske angriber, Enner Valencia, pådrog sig en skade i Europa League-kvalifikationskampen mod rumænske Astra Giurgiu i slutningen af juli.
Tidligere i dag blev han citeret for at have kritiseret West Hams behandling – eller mangel på samme – men nu trækker den sydamerikanske angriber sin kritik tilbage. I stedet sender han en undskyldning til klubben.
– Det har været en frustrerende tid, men jeg vil gerne gøre det klart, at jeg har den største respekt og tiltro til klubbens lægestab og de specialister, jeg er blevet henvist til. Jeg vil gerne undskylde over for dem og klubben for de problemer de seneste udtalelser i pressen har skabt, lyder det fra Valencia ifølge Sky Sports.
– Det er ikke muligt at sætte dato på, hvornår jeg er tilbage på banen, men du kan være sikker på, at jeg er motiveret for at blive fit og score flere mål for West Ham så hurtigt som muligt.