Sky: West Ham vil hente gammel kending
West Hams målmand Adrian blev i weekenden udvist, da han sendt en støvle i brystkassen på Leicesters Jamie Vardy. Udvisningen betyder, at den spanske målmand ikke er til rådighed de kommende tre runder, og West Ham er derfor på udkig efter en ny målmand.
Danske Anders Lindegaard bliver i disse dage nævnt som en mulighed, men nu skriver engelske Sky Sports, at West Ham er interesseret i at hente klubbens gamle målmand Robert Green tilbage til Upton Park.
Robert Green spillede seks år for The Hammers, inden han i 2012 skiftede til QPR. London-klubben vil imidlertid ikke vil sælge Robert Green, før de har hentet en erstatning.
Den skulle angiveligt være lige på trapperne. Flere medier skriver idag, at Huddelsfield-målmanden Alex Smithies har været til lægetjek på Loftus Road, ligesom at klubberne skulle være blevet enige om en pris. Handlen kan derfor gå igennem inden weekenden, hvorefter Robert Green kan forlade QPR.
Robert Green står noteret for 241 kampe for The Hammers.