Kompany: Mangala har brug for tid
Franske Eliaquim Mangala var tæt på at skifte til spanske Valencia på en lejeaftale, men nu ligner det i stedet, at han bliver i Manchester City. Her får han muligheden for at vise sit værd for manager Manuel Pellegrini.
Den 24-årige franskmand blev den dyreste forsvarsspiller i britisk historie, da han skiftede til Manchester City fra portugisiske FC Porto i sommeren 2014. Flere personlige fejl i sidste sæson satte imidlertid gang i rygterne om et hurtigt exit. Eliaquim Mangala har således været meldt tæt et skifte til Valencia på en lejeaftale, men den ser udtil at være annulleret.
Anfører i Manchester City Vincent Kompany mener, at Eliaquim Mangala i stedet vil vise sit værd hos Manchester City i denne sæson, efter at han spillede en vigtig rolle i weekendens 3-0 sejr over Chelsea:
– Mange folk undervurderer altid, hvor svært det er at komme til Premier League. Det kræver en del tilvænning, men det glemmer man hurtigt i dag, siger Vincent Kompany.
– Imod Chelsea forsvarede vi os rigtig godt og Eliaquim Mangala spillede en god kamp. Det blev naturligvis nemmere af, at hele holdet er med til at forsvare, men han skal bygge videre på den gode præstation, slutter den belgiske landsholdsspiller.