Journalist: Så meget vil Chelsea betale for Pogba
Franske Paul Pogba er denne sommer blevet rygtet til samtlige europæiske topklubber. FC Barcelona og Manchester City har således været meldt tæt på den franske landsholdsspiller, men endnu er han stadig at finde i italienske Juventus.
Fredag skriver den italienske sportsjournalist Tancredi Palmeri fra Gazzetta Dello Sport på sin twitter, at den engelske storklub Chelsea angiveligt skulle være klar til at betale 120 millioner euro for den franske landsholdsspiller.
Han skriver samtidig, at Juventus ikke er interesseret i at sælge deres franske profil, ligesom Chelsea ikke er villig til at gå højere op i pris.
SUPERBOOM! Chelsea have offered 120m€ to Juventus for Pogba!
Juve not keen to sell, but understand they won't get more
— Tancredi Palmeri (@tancredipalmeri) 21. august 2015