Rahman: Kunne ikke sige nej til Chelsea
Chelsea solgte tidligere på sommeren Fillipe Luis til Atletico Madrid, og Rahman ligner derfor en direkte erstatning for brasilianeren.
Chelsea har på en femårig kontrakt hentet venstrebacken, der i sidste sæson imponerede for Augsburg i den tyske Bundesliga, og selvom han er ærgerlig over at forlade Augsburg, glæder stortalentet sig over skiftet til en så stor klub som Chelsea.
– Jeg blev nødt til at tage denne chance for at spille i en topklub i England, selvom jeg egentlig havde underskrevet en langvarig aftale med Augsburg sidste år. Jeg følte mig komfortabel på holdet, siger han og takker herefter den tyske klub:
– Jeg takker alle ansvarlige, trænerne og fansene af Augsburg for deres støtte det sidste år.
The Blues har ifølge flere medier betalt £17 millioner for Baba Abdul Rahman.