Ogbonna: Vi skal fortsætte kampen
Efter en fantastisk start på sæsonen med en 2-0 sejr over Arsenal, så tabte West Ham i weekenden med 2-1 til Leicester City. Kasper Schmeichel og co. var bedst igennem det meste af kampen og det har rystet West Ham, der ellers startede så lovende.
Klubbens nytilkomne centerforsvarer, Angelo Ogbonna, opfordrer dog til at tage skeen i den anden hånd og kæmpe videre – det selvom nederlaget irriterrer ham.
– Nogle gange går det ikke som ventet, men vi skal blive ved at kæmpe nu. Det handler om at glemme resultatet og fokusere på den næste kamp, udtaler Ogbonna til klubbens hjemmeside og fastslår:
– Vi var meget solide mod Arsenal. Hele holdet gjorde det rigtig godt i den kamp. Vi var heller ikke dårlige mod Leicester. Alle forsvarede og angreb også, men resultatet er naturligvis skuffende, og det irriterer os meget.
Den 27-årige italiener, Ogbonna, og resten af West Ham-mandskabet møder i den kommende weekend oprykkerne fra AFC Bournemouth, der endnu har deres første Premier League-point til gode.