- City er favoritter
Hvis man spørger TV3+-eksperten, Peter Kjær, om, hvem der er favorit til at hæve det ædle Premier Leauge-guld, er der ikke meget slinger i valsen; Manchester City, lyder svaret prompte.
Manchester City er efter en lidt sløv start ved at manifestere sig i Premier Leagues absolutte topstrid, og mange ser dem nu som favorit til at vinde Premier Leauge i denne sæson, efter de langt om længe har fået bugt med deres udebanekompleks, der ellers hidtil har kostet mange dyrebare pointtab. Peter Kjær, der til dagligt arbejder i Viasat som fodboldekspert, tilsutter sig koret og udråber sidste sæsons vicemestre til favoritter.
– For mig er City favoritter til at blive engelske mestre, og det har de været hele tiden, forklarer Peter Kjær ifølge TV3+.
Selvom den tidligere landsholdsmålmand også kan se Chelsea som en kandidat, så er Manchester City et mere sikkert bud set over en hel sæson.